Sidste år fik jeg fastsat min gamle lejlighed - Du ved, den slags med vægge dækket af små huller fra tidligere lejere? Det var da jeg hentede en blød berøringskniv. Jeg regnede med, at det bare var til lappning, men mand, det er blevet min Go - til værktøjet nu.
Først og fremmest, de små neglehuller fra billedrammer? Jeg henter en lille spackle på bladet - bare en ærter - størrelse, ikke for meget - og tryk på det lige ind i hullet. Så glatter jeg det ud, frem og tilbage virkelig blid. Bladet bøjer sig lige nok til at følge væggen, så ingen striber eller klumper. Og håndtaget? Det er blødt, ikke hårdt metal, så selv når jeg når op for at fikse et hul i nærheden af loftet, glider min hånd ikke eller krampe.
Men så fandt jeg andre anvendelser. Jeg malede mine køkkenskabe igen - de havde gamle, skrælende maling rundt om kanterne. Jeg tog kniven, holdt den i en lille vinkel og skrabede den løs maling af. Bladet er tyndt nok til at komme ind i de små huller mellem skabsdørene, og jeg skrabede ikke træet en gang.
Så var der badeværelset tapet - gamle, gulede ting, der ikke ville komme af. Jeg brugte kniven til at løfte kanten, trak derefter langsomt, og papiret kom ud i strimler. Ingen rive gipsvæggen, ingen frustration. Det er ikke et smukt værktøj, men det er den slags, der får dig til at tænke, "Hvorfor fik jeg ikke et før?"
