Kamme er de værste - De gør en glat patch til et klumpet rod, der er umuligt at skjule med maling. Men med et par enkle tricks kan du undgå dem helt! Lad os starte med den vigtigste: Hold kniven i den rigtige vinkel. Jeg plejede at holde min næsten lige op (90 grader), som pressede spakningen ind i væggen og efterlod grimme linjer. Nu opbevarer jeg det på en 30 - 45 graders vinkel - Dette lader klingen glide over spakningen i stedet for at grave i det. Forestil dig, at du "skummer" overfladen, ikke "skraber" det-det er det søde sted.
Læs derefter kniven med den rigtige mængde spackle. For meget spackle=for meget pres=kamme. Du vil have et tyndt, jævnt lag på klingen - omtrent så tyk som et kreditkort. Jeg dypper kanten af kniven i spakningen og tørre derefter overskydende på containerens kant. På denne måde spreder jeg kun det, jeg har brug for, ingen ekstra goop at skubbe rundt.
Et andet vigtigt trick: Brug lange, enkeltstrøg. Gå ikke frem og tilbage over det samme sted - Hver pas skal være en glat bevægelse fra start til slut. Hvis du har brug for at dække mere område, skal du lave et andet slag ved siden af det første, overlappende bare lidt. Jeg plejede at "så" ved spackle med korte slag, og hver gang fik jeg kamme. Nu tager jeg min tid med lange, langsomme slag, og det er nat og dag.
Og glem ikke at fjerne kanterne. Efter at have spredt hovedplasteret, skal du køre kniven let over kanterne med endnu mindre tryk - Dette blander spackle ind i væggen, så der er ingen pludselig stød (som ligner en ryg, der engang er malet). Tænk på det som at blødgøre linjen mellem plasteret og væggen - super blid, super effektiv.
Til sidst skal du lade spakningen tørre helt inden slibning. Våd spackle er blød, så slibning af den vil bare skubbe den rundt og skabe flere kamme. Vent, indtil det er hårdt og hvidt, brug derefter fint - Grit sandpapir (220 - Grit fungerer bedst) for at glatte alle små ufuldkommenheder. Følg disse trin, så har du rygfri patches hver gang!
